Hvordan er din historie så?

Jeg er begyndt på noget. Når jeg tager mine smut til Århus city, alene, sætter jeg mig vedsiden af folk. For det meste folk der sidder alene på bænke. Folk siger ofte et eller andet til en, så er det forskelligt hvor lang tid samtalen varer og hvad indholdet er. Men de fleste går sådan: ”Det er da noget godt vejr idag” ”ja, det er det”.
I dag var jeg ude for noget specielt. Jeg satte mig vedsiden af en Hus Forbi sælger. De vi havde siddet der noget tid, siger han pludselig ”nå! Hvordan er din historie så?” Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle svare... Hvad fanden er min historie? Jeg snakkede bare lidt løst om hvad der var sket i mit liv, så som mine forældre er blevet skilt og jeg har gået på efterskole... Sådan noget. Hans historie var meget længere end min. Meget mørkere. Der var nærmest ikke det han ikke havde oplevet i sit 20 år lange liv.

Jeg blev bare så overrasket over hvad han sagde til mig. Der er aldrig nogen der har spurgt mig på den måde. Jeg tænker stadig, hvad fanden er min historie så? Jeg tror først jeg ved det, når jeg dør.

Men jeg føler nu min historie er rimelig standart. Jeg ved det ikke. Ej, stop Marie.